Nu hvor jeg fortalte jer om kræene i går, så skal I da også se dem :-)
fredag den 25. april 2014
torsdag den 24. april 2014
Lidt om Mia
Hvem er jeg så?
Jeg sprang jo mere eller mindre direkte ud i min blog uden at præsentere mig selv, nu må jeg vel hellere fortælle lidt om hvem jeg er.
Mit navn er Mia Warming-Hansen og pt er jeg 34 år. Jeg er gift med David som bliver 35 her i maj måned, David er lastbilchauffør og oftest bor han i lastbilen fra mandag morgen til fredag eftermiddag. Han kører med benzin, diesel, flybrændstoffer, flis, containere og hvad cheferne nu lige finder af kørsel.
Vi har 2 katte, Liv som bliver 6 år til juli, han blev fundet i en grøftekant som lille killing og flyttede ind hos os 14. september som en ca 10 ugers killing, navnet Liv fik han pga han havde vundet livet 2 gange nu og fordi vi fik af vide han var en hunkat, i løbet af nogle uger fandt vi dog ud af at vi havde fået en hankat, men navnet beholdte vi. Liv er en blandingsrace af huskat og norsk skovkat tror vi.
Knurre er af racen abyssinier og er nu 4 år gammel, hans fødselsdag er 24. december 2009, navnet fik han fordi han knurrede og hvæste af alt, inkl sig selv de første 3 dage han boede her, han har krudt i måsen og laver ulykker konstant, men han er også et putteøre og spinder højt som blev han betalt for det. Han går også under navnet Radiobilen.
Så er der mig, jeg har gået hjemme i snart 4½ år, ikke frivilligt skal jeg sige, men jeg er syg og har kæmpet en kamp med bla kommunen om hvad der skal ske med mig, langt om længe er jeg kommet i jobprøvning hvor det skal fastslåes hvad min arbejdsevne er og om min fremtid hedder et Flexjob eller en Førtidspension.
Tag ikke fejl, allerhelst vil jeg bare være rask og passe et 37 timers job, men det er desværre ikke en mulighed og så er jeg spændt på hvad fremtiden bringer.
Jeg har fået en diagnose der hedder Klippel-Feil Syndrom og er derudover Hypermobil, de to sammen er ikke en godt kombination og jeg lever med kroniske smerter som er meget slemme og jeg får meget stærk medicin, den virker dog som vinden blæser desværre.
For nogle år siden begyndte jeg at strikke og er blevet rigtig glad for det, jeg strikker gerne når hænderne tillader det og kun i små doser af gangen. Hidtil er det mest blevet til huer, pulsvarmere, halstørklæder og tubetørklæder. Jeg vil dog gerne i gang med større projekter og vil gerne lære at strikke strømper.
Tidligere læste jeg rigtig meget, desværre kan jeg ikke koncentrere mig om at læse mere, så jeg har opdaget lydbøger og selvom det ikke bliver så meget vil jeg helt sikkert i gang med at lytte til flere bøger.
Jeg ser meget tv, både almindelig tv og streaming tv som fx Netflix. Tvserier i lange baner er især min svaghed og nemme at følge med i når jeg har strikketøjet fremme.
I over 25 år nu har jeg været stor fan af New Kids On The Block eller NKOTB, min favorit er Joe og en tæt 2'er er Donnie. Min første koncert var i 1991 da de var i Danmark, jeg var lige fyldt 12 år og var afsted med min mor og lillebror. 1994 var året hvor bandet gik fra hinanden og et par stykker fik solokarriere og en blev skuespiller. Mange fans håbede dog på en reunion, i 2008 gik vores drøm i opfyldelse og de har været i gang siden, februar 2009 kom de til Tyskland og jeg var med en veninde i Düsseldorf og se dem, hvilket var fantastisk. I 2012 kom de til Herning sammen med Backstreet Boys og sammen med min søster stod jeg på første række og havde en fest, det var den bedste aften og jeg levede højt på den koncert meget længe på trods af jeg lå i sengen flere dage efter.
Men nu kommer det bedste, den 8. maj 2014 skal NKOTB give koncert i København igen og selvfølgelig skal jeg afsted, koste hvad det vil, men det er helt specielt for jeg skal møde dem denne gang, min fantastiske mand har simpelthen givet mig en VIP billet hvor jeg helt alene for 5-10 minutter med dem og jeg kan roligt sige at jeg glæder mig som en sindsyg, i dag er der 14 dage til og jeg kan ikke stoppe sommerfuglende mere, jeg spekulere på hvad jeg skal sige og om jeg mon overhovedet kan få et fornuftigt ord ud af min mund og hvad nu hvis mit engelske sviger..Jojo, tankerne er mange, men jeg ved det bliver den bedste dag længe.
Og nu må jeg vist hellere stoppe inden i falder i søvn :)
Jeg sprang jo mere eller mindre direkte ud i min blog uden at præsentere mig selv, nu må jeg vel hellere fortælle lidt om hvem jeg er.
Mit navn er Mia Warming-Hansen og pt er jeg 34 år. Jeg er gift med David som bliver 35 her i maj måned, David er lastbilchauffør og oftest bor han i lastbilen fra mandag morgen til fredag eftermiddag. Han kører med benzin, diesel, flybrændstoffer, flis, containere og hvad cheferne nu lige finder af kørsel.
Vi har 2 katte, Liv som bliver 6 år til juli, han blev fundet i en grøftekant som lille killing og flyttede ind hos os 14. september som en ca 10 ugers killing, navnet Liv fik han pga han havde vundet livet 2 gange nu og fordi vi fik af vide han var en hunkat, i løbet af nogle uger fandt vi dog ud af at vi havde fået en hankat, men navnet beholdte vi. Liv er en blandingsrace af huskat og norsk skovkat tror vi.
Knurre er af racen abyssinier og er nu 4 år gammel, hans fødselsdag er 24. december 2009, navnet fik han fordi han knurrede og hvæste af alt, inkl sig selv de første 3 dage han boede her, han har krudt i måsen og laver ulykker konstant, men han er også et putteøre og spinder højt som blev han betalt for det. Han går også under navnet Radiobilen.
Så er der mig, jeg har gået hjemme i snart 4½ år, ikke frivilligt skal jeg sige, men jeg er syg og har kæmpet en kamp med bla kommunen om hvad der skal ske med mig, langt om længe er jeg kommet i jobprøvning hvor det skal fastslåes hvad min arbejdsevne er og om min fremtid hedder et Flexjob eller en Førtidspension.
Tag ikke fejl, allerhelst vil jeg bare være rask og passe et 37 timers job, men det er desværre ikke en mulighed og så er jeg spændt på hvad fremtiden bringer.
Jeg har fået en diagnose der hedder Klippel-Feil Syndrom og er derudover Hypermobil, de to sammen er ikke en godt kombination og jeg lever med kroniske smerter som er meget slemme og jeg får meget stærk medicin, den virker dog som vinden blæser desværre.
For nogle år siden begyndte jeg at strikke og er blevet rigtig glad for det, jeg strikker gerne når hænderne tillader det og kun i små doser af gangen. Hidtil er det mest blevet til huer, pulsvarmere, halstørklæder og tubetørklæder. Jeg vil dog gerne i gang med større projekter og vil gerne lære at strikke strømper.
Tidligere læste jeg rigtig meget, desværre kan jeg ikke koncentrere mig om at læse mere, så jeg har opdaget lydbøger og selvom det ikke bliver så meget vil jeg helt sikkert i gang med at lytte til flere bøger.
Jeg ser meget tv, både almindelig tv og streaming tv som fx Netflix. Tvserier i lange baner er især min svaghed og nemme at følge med i når jeg har strikketøjet fremme.
I over 25 år nu har jeg været stor fan af New Kids On The Block eller NKOTB, min favorit er Joe og en tæt 2'er er Donnie. Min første koncert var i 1991 da de var i Danmark, jeg var lige fyldt 12 år og var afsted med min mor og lillebror. 1994 var året hvor bandet gik fra hinanden og et par stykker fik solokarriere og en blev skuespiller. Mange fans håbede dog på en reunion, i 2008 gik vores drøm i opfyldelse og de har været i gang siden, februar 2009 kom de til Tyskland og jeg var med en veninde i Düsseldorf og se dem, hvilket var fantastisk. I 2012 kom de til Herning sammen med Backstreet Boys og sammen med min søster stod jeg på første række og havde en fest, det var den bedste aften og jeg levede højt på den koncert meget længe på trods af jeg lå i sengen flere dage efter.
Men nu kommer det bedste, den 8. maj 2014 skal NKOTB give koncert i København igen og selvfølgelig skal jeg afsted, koste hvad det vil, men det er helt specielt for jeg skal møde dem denne gang, min fantastiske mand har simpelthen givet mig en VIP billet hvor jeg helt alene for 5-10 minutter med dem og jeg kan roligt sige at jeg glæder mig som en sindsyg, i dag er der 14 dage til og jeg kan ikke stoppe sommerfuglende mere, jeg spekulere på hvad jeg skal sige og om jeg mon overhovedet kan få et fornuftigt ord ud af min mund og hvad nu hvis mit engelske sviger..Jojo, tankerne er mange, men jeg ved det bliver den bedste dag længe.
Og nu må jeg vist hellere stoppe inden i falder i søvn :)
onsdag den 23. april 2014
Nancy hat og Facebook
Så fandt jeg min blog igen, skal lige ind i vanen med at jeg har den 😊 Men altså, nu fik jeg lyst til at vise jer en hue som lige er blevet færdig her i eftermiddag. Den hedder en Nancy hat og findes i mange skønne farver.
I øvrigt, jeg har en gruppe på Facebook som hedder Mias strikkerier, I må meget gerne kigge forbi
Abonner på:
Opslag (Atom)