onsdag den 21. januar 2015

En baby vikinge hjelm til Storm

Lige efter nytår skrev Storms mor at han var vokset ud af de første hjelme jeg strikkede til ham og at farmand gerne ville ha en ny hjelm til sin lille viking.

Så måtte jeg jo ned i min lokale garnbiks og se om de mon havde fået garnet hjem igen. De har nemlig ikke fået nyt lager hjem af dette specifikke garn siden august pga pladsmangel da de har overtaget en del garn fra en anden garnbutik i byen der lukkede.
Men jeg var heldig, ganske få dage forinden var garnet kommet hjem så det var bare med at få købt lidt og komme hjem.

Næste spørgsmål var så størrelsen på den nye hue, den hue Storm var vokset ud af lå nemlig i Sønderjylland hvor den var blevet glemt i julen og lille Storm bor i København med sin mor og far. Jeg gik i gang med en størrelse og fik målt da det kunne lade sig gøre og sammenlignede med målet jeg havde fået fra Storms mor. Enden blev at få pillet op og strikke huen et nummer størrer da Storm ellers bare ville vokse ud af den ny hue meget hurtigt.

Og nu hvor der var styr på størrelsen gik det derudaf og i nat blev huen helt færdig, cirka en uge har det taget. Men har selvfølgelig ikke strikket hele tiden, har haft et par dage hvor der max blev strikket et par pinde og vist også en dag eller to hvor jeg slet ikke fik strikket spor.
Men jeg er helt godt tilfreds med den nye vikinge hjelm til Storm og det passede lige med et nøgle af hver farve så det kunne ikke være bedre 😊

Ingen kommentarer:

Send en kommentar